Alfa og margarinedronningen (1972-1990)
Nomineret af Jonas Mikkelsen
I 1972 blev Johnny Vang-Lauridsen bestyrelsesformand i margarinefabrikken Alfa, hvor hendes mand var direktør. Fra 1982 overtog Johnny Vang-Lauridsen også jobbet som direktør, og det var herigennem, at hun blev deltager i margarinekrigen og kaldt margarinedronningen.
I slutningen af 1960’erne var den danske margarinebranche domineret af tre virksomheder: Otto Mønsted, Alfa og det britisk-hollandske Unilever. Disse tre firmaer havde i 1947 i fællesskab stiftet Margarine-Compagniet, som for en 25-års periode skulle være rammen om deres samarbejde. Da aftalen udløb, ønskede Johnny Vang-Lauridsen ikke at forny den, og fra 1972 fortsatte Alfa på egen hånd, mens Otto Mønsted og Unilever sammen arbejdede videre under navnet Margarine-Selskabet. På få år blev Otto Mønsted udmanøvreret af dette samarbejde, og i 1974 ophørte firmaet med margarineproduktion.
Alfa baserede sin konkurrence med den multinationale gigant på en stærk understregning af det nationale aspekt. Johnny Vang-Lauridsen betonede gentagne gange, at det for hende først og fremmest gjaldt om at bevare produktion og arbejdspladser i Danmark. Kampen var kostbar og anstrengende for begge parter, og i 1984 indgik Johnny Vang-Lauridsen på Alfas vegne en aftale om samarbejde med Unilever.
I 1986 foreslog Unilever imidlertid, at produktionen på Alfas fabrik i Vejen skulle nedlægges, hvilket Johnny Vang-Lauridsen kategorisk modsatte sig. Det blev signal til, at margarinekrigen igen blussede op. Johnny Vang-Lauridsen forsøgte at genvinde Alfas handlefrihed i et forsøg på at bevare produktionen i Vejen, men da tillidsmændene på Unilevers fabrik i Sønderborg og Alfas fabrik i Vejen i 1990 udsendte en fælles opfordring til at standse margarinekrigen, gav hun op og indledte forhandlinger om salg af fabrikken. Resultatet blev, at Unilever året efter overtog og lukkede den.
Ledelsesbedriften i ovenstående består i den ihærdighed og vedholdenhed, som Alfa med Johnny Vang-Lauridsen i spidsen udviste i forhold til en på papiret overlegen konkurrent. Samtidig kæmpede hun ihærdigt for sine medarbejderes ve og vel - ofte på bekostning af egen vinding. At det var en kvindelig leder, der stod i spidsen i denne periode er fantastisk. Hvor tit har man ikke hørt fordommene om, hvordan kvindelige ledere kun kan det bløde og empatiske. Johnny Vang-Lauridsen er et bevis på, at god ledelse handler om at mestre både det bløde og det hårde...
