Indførelsen af Folkepensionen (1957)

Nomineret af Niels Peter Nielsen

Det er en helt klar ledelsesbedrift, at de politiske grupper igennem tiden har været i stand til at opretholde det indirekte overførselsprincip indeholdt i Folkepensionen, som principielt kun er i nogle befolkningsgruppers umiddelbare interesse.

 

Folkepensionen løser det samfundsøkonomiske problem, at mennesket har en tendens til, ikke at kunne spare optimalt op til livet udenfor arbejdsmarkedet. Konsekvenserne af en mangelfuld egenopsparing er en betydelig højere grad af fattigdom blandt ældre og en yderligere økonomisk belastning af familien såvel som staten.

 

Dette understøtter en negativ spiral af betydelig lavere socio-økonomisk mobilitet indenfor gruppen af folk med fattige ældre (og fastholder ofte specifikke familier i denne gruppe, relativt set) pga. forsørgerbyrden, der formindsker deres egen formåen.

Folkeskolereformen (1958)

Nomineret af Personalestyrelsen, Danske Regioner og KL

Med folkeskoleloven fra 1958 sikredes det, at hele befolkningen kunne få et ordentligt skoleforløb. En af de vigtigste ændringer i loven af 1958 var afskaffelsen af mellemskolen og dermed sorteringen gennem mellemskoleprøven. Vejen til gymnasiet var nu åben for alle uanset bopæl og skulle gå over to klasser i realskolen. Dermed var den sidste rest af ulighed mellem skolen i byen og på landet afskaffet. Man fik nu den udelte skole med undervisningspligt op til 7. klasse.

Uddannelsesvæsenet har i mange år været kilden til den stigende velstand i Danmark. Folkeskolereformen i 1958 markerer indførelsen af den grundsætning, der i dag løber igennem hele det danske uddannelsessystem: Lige muligheder.

 

Der var altså tale om et væsentligt ændring i forhold til tidligere; og en ændring, der har haft succes og varighed. Derfor er reformen en ledelsesbedrift.

Reden (1983-)

Nomineret af Morten

Reden så dagens lys på Vesterbro i København i 1983, hvor KFUKs Sociale Arbejde etablerede et værested for prostituerede kvinder, der for manges vedkommende er stofmisbrugere eller af udenlandsk herkomst. I Reden kan kvinderne få et pusterum fra den barske hverdag på gaden; de kan få et varmt bad, et måltid mad, en seng for natten, og de kan få hjælp og rådgivning til at komme ud af prostitutionsmiljøet og stofmisbruget.

 

Reden er i høj grad baseret på den frivillige indsats. At Reden på den baggrund kan tage imod så mange udsatte kvinder og gøre en reel forskel for dem, er en enestående ledelsesindsats.

Balancedagen – Center for Balance mellem Arbejsliv og Familieliv

Nomineret af Kim Reich

Helle Lund har sat Work Life Balance på dagsordenen herhjemme gennem etableringen af tænketanken Center for Bedre Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv.

 

Det samfundsmæssige ansvar kommer til udtryk gennem  Balancedagen. I 2008 var det 3. år i  træk Balancedagen blev gennemført. Balancedagen er en dag, hvor vi sammen sætter fokus på balance, og forestil dig, hvordan du kan skabe resultater på din arbejdsplads - for ALLE medarbejdere uanset alder og familiestatus. (30 oktober). I 2008 deltog  150 arbejdspladser.Man deltager enten på  sin arbejdsplads eller på en ledelseskonference.

 

På Balancedagen bliver der uddelt priser til ledere og virksomheder, der har sat mål op for hvordan vi bliver bedre til at skabe balance og resultater. (Prisen Familievenlig chef, samt prisen Familievenlig virksomhed (Bedst til work life balance) Pointen er, at det både gavner os som mennesker, vores familie og virksomheden. Et synspunkt, der nu - takket være hendes indsats - er voksende gehør for.

 

Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv (Work Life Balance) omdrejningspunkt er videndeling, debat og løsninger om worklife balance. CBAFs mission er - på tværs af eksisterende og nye rum - at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv for den enkelte. Vi ønsker ikke kun at være i, men også at skabe det positive spændingsfelt, hvor et liv i balance til gavn for samfund, arbejdspladser og den enkelte vokser frem.

 

I Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv (CBAF.dk) har Helle opbygget en organisation af virksomheder og privatpersoner, der alle ønsker at arbejde med og finde nye bære- og konkurrencedygtige veje inden for den måde vi lever og arbejder på. Foruden CSR begivenheden ”Balancedagen -Den nationale dag for balance” har CBAF fokus på værktøjer til work life balance for den enkelte, institutioner og virksomheder.

Salling Bank (1993-)

Nomineret af Christina

Peter Vinther, direktør i Salling Bank i Skive - har været øverst ansvarlig for Salling Bank igennem de seneste ca. 15 år og har formået at ændre kulturen fra en "støvet" bank til en profitabel og dynamisk bank, der spiller en vigtig rolle i lokalsamfundet.

 

Seneste tiltag er ansættelse af en velfærdskonsulent.

 

Har været i pressen som "Danmarks kedeligste bankdirektør", men det er han absolut ikke.

Foreningen Nydansker 1998-

Nomineret af Ayhan Can

At bryde barriererne mellem nydanskere og arbejdsmarkedet og forankre mangfoldigheden i offentlige og private virksomheder vurderes af mange som en af efterkrigstidens største enkeltstående indenrigspolitiske udfordringer. Siden stiftelsen af Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet i 1998 har mere end 200 offentlige og private virksomheder bidraget med viden og erfaringer til den nødvendige udvikling af ledelse, metoder og eksempler på løsninger der understøtter mangfoldigheden i hverdagen.

 

Denne position har Foreningen Nydansker vekslet til en allestedsnærværende positivt motiverende indsats i den offentlig debat, i de ledelsesudviklende kontekster, i forhold til de virksomheder der arbejder aktivt med integrations- og mangfoldigehdsindsatsen samt i relation til offentlighedsindsatsen. Med udgangspunkt i en minimal organisation og en moderne og fleksibel indstilling til samarbejde, konsortiekonstruktioner, vidt forgrenede netværksindsatser og kommunikation har Foreningen formået at synliggøre og formidle de løsninger som idag udgør rygraden i den danske integrationssucces (Danmark er blandt de europæiske lande der har den største procentvise fremgang i flygtninge og indvandreres beskæftigelse), med en effekt der indikerer en langt større og slagkraftig organisation.

 

Resultatet kan ikke alene læses af den endeløse indsatsbeskrivelse som fremgår af bl.a. Foreningens CV. udgivelser og vidensbidrag, men snarere af det faktum, at Foreningen har sat sit fingeraftryk på mange af de indsatser og projekter som idag kendes som "de gode eksempler". Foreningen har samlet ildsjæle, og kompetente bidragydere i en mangeårig og kontinuerlig kraftpræstation, og står bag en massivt bidrag til forankringen en nye ledelsesramme og en del meget konkrete resultater.

 

Dermed kvalificerer Foreningen sig fagligt såvel som etisk til en nominering ikategorien sanfundsansvar. Dertil kommer, at Foreningen Nydansker selv efterlever og understreger idealer og værdier for mangfoldighed og interkulturel innovation i egen organiation, hvor alle typer af mangfoldighed er aktivt repræsenteret.

 

Foreningen har modtaget flere priser for sin indsats, og blev i 2000 valgt til kampagnen "reklame for alvor". Det skal afslutningsvist bemærkes, at indsatsen bør vurderes i perspektivet at integrationsdebattens generelle klima, og det faktum, at der trods indsatsområdets følsomme karakter aldrig har været rejst offentlig kritik af Foreningens holdninger og indsatser.

Etableringen af I/S Datacentralen i 1959

Nomineret af Ejnar Gram-Madsen

Etableringen af I/S Datacentralen i 1959 i samarbejde mellem staten, amterne og kommunerne lagde grunden til den helt enestående enkelthed og sammenhæng i offentlig administration, som Danmark har i dag.

 

Initiativet kom fra finansministeriet under Viggo Kampmann, som ønskede en offentlig edb-central, som kunne gøre det muligt at indføre kildeskatten.

 

Forud for etableringen af kildeskatten fra 1970 blev det centrale personregister (CPR) etableret og alle borgere i landet tildelt et personnummer. Utallige er de offentlige og private systemer, som i årene efter er gennemført på grundlag af denne fremsynede beslutning.

Skabelsen af en levende og nærværende gazelle-kirke

Nomineret af Andreas Kjeldsen

Thomas Risager, præst i Odense Metodistkirke, har på fire år forvandlet en traditionel og lidt støvet kirke til en særdeles dynamisk og aktiv kirke, som myldrer med liv og aktiviter. Tilgangen og medlemstallet har været i konstant vækst, og der "rekrutteres" fra alle aldersgrupper og samfundslag.

 

Ledelsesevnen kommer til udtryk ved en særdeles visionær og samtidig samfundsrelevant tilgang til det at drive moderne kirke. Ledelsesstilen kan karakteriseres som værdibaseret, og evnen til at holde fokus på vision, og dermed målopfyldelse er exceptionel.

 

Thomas Risager praktiserer i udstrakt grad "walk the talk". Den personlige integritet bemærkes og rygtes i vide kredse. Tilliden til medarbejdere og menighed er enestående. Herved frigøres den enkeltes initiativ og kreativitet, hvilket fremmer aktivitetsudbud og commitment ift. gennemførelse af projekter. Der praktiseres reelt demokrati, hvilket bl.a. viser sig ved at visonsprocesser afvikles buttom-up. Projekter, aktiviteter og det fælles værdisæt forankres i menigheden. Eksponeringen af disse bedrifter er noteret i medierne.

Koefod skole (1983-)

Nomineret af Frantz Landberg

Overlevelse, vedholdenhed og nyskabelse under økonokisk og politisk trange kår. Evnen til at lede et engagement for samfundets taberne under kontinuerligt kaotiske forhold og uden kassetænkningsfordummelse.

Vindmølleeventyret – succes gennem styring af markedet (1974-)

Nomineret af Christian Madsen

Dansk vindmølleindustri sidder i dag på 40 procent af verdensmarkedet, der vokser med tocifrede procentsatser årligt. Danmark er samtidig det land på kloden, hvor vindkraft udgør den største andel af energiforbruget.

 

Det skyldes en række omstændigheder, der har været så betydningsfulde for udviklingen af dansk vindindustri, at eventyret ikke kunne have været skrevet uden. En af dem er, at der helt tilbage i 1974 var nogle ukuelige iværksættere, som for egen regning og risiko begyndte at bygge vindmøller. Deres aktiviteter blev grundstenen til Vestas, der i dag er verdens største vindkoncern. En anden er den økonomiske støtte til forskningen, som gavnede både iværksætterne og satte nye folk i gang. En tredje er den markedsudviklingsstøtte i form af anlægs- og driftstilskud, som var med til at forstærke lærekurven for den danske vindmøllebranche. En fjerde afgørende omstændighed var de politiske beslutninger, som pillede ved elselskabernes rettigheder og forpligtelser og førte til, at man som uafhængig vindmølleejer i det hele taget kunne sætte en vindmølle op, koble den til elnettet og få betaling.

 

I dag har mange glemt, at det var knebne rød-grønne flertal, der i 80’erne og 90’erne fastholdt støtten til vindområdet. Modstanden mod vindkraft var udtalt i borgerlige kredse helt op til 1996-97. Modstanden var blandt andet udtryk for en berøringsangst for at røre ved markedet, som man anså for at være selvkørende og effektivt. Denne angst har desværre siden bredt sig ud over hele det politiske landskab og virker i dag bremsende for innovationen her i landet.

 

Det er en afgørende lærdom fra vindmølleeventyret, at politikere og for den sags skyld også meningsdannere skal droppe den indgroede forestilling om, at markedet er en naturlig, nærmest guddommelig størrelse, man ikke må pille ved. Vindmølleeventyret var aldrig blevet en realitet, hvis ikke energimyndighederne havde udfordret elselskabernes og elnettets rettighedssystem tilbage i 1980’erne.

 

En af de grundlæggende læresætninger, man kan uddrage af vindmølleeventyret, er, at hvis politikerne ikke satser økonomisk og ikke tør pille ved markedet, så er der stor risiko for, at ny forskning og udvikling ikke resulterer i industriudvikling.