
Lely (1998-2005)
Etableret på det danske marked i 1998, som salgs- og servicedatterselskab af den hollandske koncern, Lely Industries NV. Forretningsmodellen er i dag ændret til et franchaise koncept.
Kunder: Kvæglandmænd
Produkt: Malkerobotter (Astronaut) og tilbehør
Marked: I første omgang Danmark senere Norge og Sverige
Lely Danmark var den først succesfulde udbyder på det danske marked af malkerobotter. Succesen blev i først omgang etableret med afsæt i, at adm. direktør Gerth Petersen valg af markedsføringsstrategi, der var radikal anderledes end normalt i branchen. Det og andre tiltage betød ikke kun succes for Lely Danmark. Men gav genlyd i hele branchen. Der var herefter en enestående udvikling af selskabets omsætning og indtjening. Lely Astronaut var i hele perioden den mest kendte og solgte robot til danske landmænd.
Succes blev skabt på baggrund af Gerth Petersen evne til at kombinere godt købmandskab, med ny tænkning, mod og tilstadighed stræben efter bedre resultater.
Egetæppers produktfokus (-1960)
Egetæppers historie tog sin begyndelse i 1938, da Mads Eg Damgaard købte sin første vævemaskine og dermed lagde fundamentet til den virksomhed, som i dag er en af de førende tæppeproducenter i Europa.
I starten producerede den lille jyske virksomhed både gardiner, babysvøb og lignende, men i årene efter Anden Verdenskrig blev virksomheden vidt forgrenet og beskæftigede mere end 150 mennesker.
I begyndelsen af 1950'erne besluttede Mads Eg Damgaard at fokusere på produktionen af tæpper - han havde en fast tro på, at det var fremtiden. Alle øvrige aktiviteter blev derfor afviklet og fokus rettet mod udvikling og produktion af tæpper. Mads Eg Damgaard var en mand af store visioner, hvilket kom til udtryk i hans kompromisløse filosofi om at udnytte og udvikle de nyeste og mest avancerede teknikker inden for tæppeproduktion.
Mads Eg Damgaard gik aldrig af vejen for at udfordre det velkendte og søge nye banebrydende veje, en tankegang der den dag i dag kendetegner egetæpper.
Haldor Topsøe (1945-2005)
Haldor Topsøe har i enestående grad forenet ledelse, forskning og købmandskab på højt internationalt niveau. Helt tilbage under 2. verdenskrig etablerede Haldor Topsøe kontakter til et stærkt internationalt netværk, og han har i kraft af karisma og fremragende lederegenskaber grundlagt og opbygget en milliardvirksomhed af usædvanlig kaliber, ligesom han er højt respekteret for sin indsats på forskningsområdet.
I dag er Haldor Topsøe A/S er et af de førende firmaer i verden inden for heterogen katalyse, og, omkring 60 procent af verdens kunstgødning fremstilles ved hjælp af teknologi fra virksomheden.


















