FLSmidths topchef: Ledelse er et håndværk
Jørgen Huno Rasmussen, topchef i FLSmidth, gør meget ud af ikke at arbejde ud fra en bestemt ledelsesteori og platform.
”Man skal passe meget på ikke at mystificere ledelse for meget. Det er på mange måder også et håndværk, der kan læres som alt andet. Der kan man have hjælp af lærebøger, men praktiske erfaringer er endnu bedre,” siger Huno Rasmussen, der for næsten 30 år siden på universitetet skrev om, hvordan teorier kan hæmme praksis. Efter en række lederjob holder han sig stadig til den praksisfilosofiske tilgang:
”Man kan lade sig inspirere af dem, der gør det godt, og det prøver jeg personligt,” siger han og bekender efterfølgende, at han bl.a. har ladet sig inspirere af den forhenværende Nettochef, Mads Krage, der fra grunden opbyggede en milliardforretning og aldrig var for fin til ikke også sætte sig ved kasseapparatet for at få direkte feedback fra kunderne.
”Jeg ser ledelse som nogle opgaver, der skal løses. Jeg lægger vægt på eksekvering. Det er afgørende, at man har et ambitiøst mål, men strategier er ikke bedre, end man er i stand til at eksekvere den. Jeg lægger størst vægt på eksekvering.”
(Teksten er et uddrag af artiklen ”FLSmidths succesopskrift: Ledere skal sætte ambitiøse mål” fra MM09/2008)
Claus Christensen
mener:
|
Meget enig. Mange bruger alt for meget tid på f.eks. at definere værdier, mål, vision, mission og har alt for lidt fokus på eksekvering. Ovennævnte fine begreber er ofte meget banale - naturligvis skal man levere produkter eller serviceydelser af god kvalitet. Fastsættelse af overordnede mål. I en omskiftelig verden vil det være nogle ret tilfældigt fastsatte mål, man kan fastsætte. Det er dog formentlig nødvendigt, fordi der skal være nogle konkrete mål at følge op på, så man f.eks. efter det første halve år kan se, om målene er nået halvvejs. Men uanset i hvor høj grad, de overordnede mål er nået, vil man som reaktion på resultaterne, der hører til målene, iværksætte de samme tiltag, som skal føre til at målene i højere grad nås. Selvom mål er blødt formuleret - f.eks. god kvalitet - kan de udmærket anvendes i prioriteringen og planlægningen af indsatserne. Så formålet med overordnede mål, bør være at have noget konkret at planlægge ud fra - ikke som succeskriterie for hverken medarbejdere eller ledelse - dertil er mål for tilfældigt fastsatte. Hvis strategi er vejen til der hvor man vil hen - f.eks. til en situation, hvor man leverer god kvalitet, kan det vel godt betale sig at gennemtænke planer for, hvordan man når derhen. Det er f.eks vigtigt at have en overordnet it-strategi, så organisationens it fungerer optimalt og i videst muligt omfang hjælper virksomheden hen i retning af målet. Tilsvarende er der god mening i at tænke sig om mht. hvordan man vil forbedre virksomheden på andre områder. Ligesom den gode fodboldtræner giver spillerne feedback på, i hvor høj grad spillerne udførte planerne - og ikke på om de nåede målet (f.eks. en sejr), som er bestemt af mange faktorer, hvoraf spillerne ikke har indflydelse på dem alle - bør lederen følge op på og give medarbejderne feedback på, om planerne er fulgt - og ikke på om målene er nået. Planerne bør dog formuleres sådan, så der er plads til den enkelte medarbejders kreativitet. Planer og strategier vil måske i virkeligheden bestå af en række delmål, der skal nås inden bestemte tidspunkter, hvor man er nødt til at sætte tal på, så de kan indgå i den overordnede plan på en forudsigelig måde. Medarbejdernes kreativitet bør også kunne udfoldes ved at deltage i at udarbejdelsen af planer. |
