Den, der leder godt, leder skjult?

Af Lisbeth Lollike, Personalestyrelsen

Den offentlige sektor arbejder under en række grundlæggende eksistensvilkår, der vanskeliggør en klar definition af, hvad der gør en god ledelsesbedrift. Det skal det offentliges fælles udspil til ledelseskanonen være med til at afklare og derigennem tydeliggøre store offentlige ledelsesbedrifter.

Som Kurt Klaudi Klausen ganske rigtigt er inde på i interviewet ’Vis mig de fremragende offentlige ledere’, begås der mange store ledelsesbedrifter i det offentlige system. Både i et nutidigt og historisk perspektiv. Men traditionelt har man i det offentlige arbejdet efter en lettere omskrivning af Ovids (43 f.kr.– 17 e.kr.) berømte sentens Bene vixit, qui bene latuit (Den lever godt, der lever skjult) til Den, der leder godt, leder skjult. 

Det betyder, at der ofte gøres meget lidt opmærksom på ellers fremragende offentlige ledelsesbedrifter, fordi den politiske betjening står i første række. Men det er vanskeligt at gøre det offentlige til en interessant virksomhed, der fortsat kan tiltrække dygtige ledere, hvis man ’brander’ sig efter devisen om, at god ledelse partout skal skjules for omverdenen!

Blive bedre til at synliggøre ledelsesbedrifter

Derfor skal det offentlige blive meget bedre til at synliggøre sine resultater og ledelsesbedrifter, der – med eller uden bundlinjetankegang – sagtens kan måle sig med det private. Og vi er allerede godt på vej. Staten har eksempelvis i en årrække arbejdet mere bevidst med en række prisuddelinger til offentlige ledelsesbedrifter. Herunder den Offentlige Kvalitetspris, Årets personalechef og EPSA (European Public Service Award).

Vi skal selvfølgelig være os bevidste om, at de offentlige forvaltninger er underlagt en række eksistensvilkår, som på den ene side gør livet lidt mere vanskeligt, end det er tilfældet i den private sektor, men som på den anden side er helt grundlæggende for, at politikerne og borgerne kan have tillid til de ting, der foregår i sektoren.

Det er dog efter min mening misforstået, at denne tillid brydes, hvis den offentlige sektor gør opmærksom på egne bedrifter. Det vil tværtimod kunne føre til større respekt og måske forståelse for kompleksiteten af det væsentlige arbejde, der foregår her.

Hvad er egentlig gode offentlige ledelsesbedrifter?

Kan man udvinde nogle grundlæggende kriterier for gode offentlige ledelsesbedrifter, eller ændrer de sig radikalt over tid? Det skal Personalestyrelsen sammen med Danske Regioner og KL bl.a. diskutere i vores arbejde med et fælles offentligt udspil til den danske ledelseskanon.

Målet er dels at generere et bidrag til arbejdet med den danske ledelseskanon, dels skabe et materiale, der er værdifuldt i forhold til en langsigtet dagsorden med at styrke ledelsesidentiteten og -kvaliteten i den offentlige sektor. Du kan følge med i dette arbejde på www.perst.dk.

Jeg håber derfor, at arbejdet med den danske ledelseskanon kan være startskuddet på en bedre promovering af offentlige ledelsesbedrifter ved, at der diskuteres og klarlægges kriterier, som er udtryk for god ledelse indenfor en politisk ramme.