Vis mig de fremragende offentlige ledere

Af Morten Christensen, Mandag Morgen Academy

Den offentlige sektor skal dyrke og hylde sine ledere. Det siger professor i offentlig ledelse og medlem af kanonudvalget, der skal udvælge Den danske ledelseskanon, Kurt Klaudi Klausen, i dette interview. Hvis ikke det sker, kan konsekvensen blive voldsom; så længe det er de offentlige ledere, der tager skraldet for dårlige politiske beslutninger, vil den offentlige sektor have imageproblemer og dermed rekrutteringsproblemer.

Hvad er der galt med de offentlige ledere? De er 18.000 personer på alle niveauer i staten, regioner og kommuner. De har 700.000 medarbejdere. De administrerer et budget på flere hundrede milliarder. De leder en af verdens mest velfungerende og effektive offentlige sektorer. Et eller andet sted må de jo gøre et fremragende arbejde i et tid, hvor den ene reform efter den anden skylder ind over dem. Men hvor er de henne? Vi hører næsten ikke noget til dem. Og når det endelig sker, handler det 9 ud af 10 gange om problemer og svigt.

Professor i offentlig ledelse og medlem af udvalget, der skal udvælge Den danske ledelseskanon, Kurt Klaudi Klausen er sat i stævne for at forklare, hvorfor det offentlige lederskab forbliver skjult.

”Det handler mest om konteksten, hvor man har nogle politikere, der skal have æren for det, der går godt, mens embedsværket skal tage skraldet for det, der går skidt. Det er arbejdsdelingen mellem politik og administration. Det hænger også sammen med dårlig journalistik i den ene ende og dårlig kommunikation fra statens, regionernes og kommunernes side i den anden.”

Det med den dårlige journalistik kan jeg godt forstå, men hænger det ikke også sammen med, at man har en mentalitet og kultur, der hylder den grå kontormus, der uden de store armbevægelser udfører sine opgaver bag lukkede døre?

”Det er rigtigt, at man har en kultur, hvor man underspiller, og hvor man ikke fører sig frem. Muligvis gør man det lidt internt, men man gør det i hvert fald ikke eksternt.”

Hvorfor?

”Det hænger sammen med at man har haft en tradition for anonym ledelse i det offentlige. Og derfor lægger man heller ikke mærke til, når der er dygtige chefer – for de skal ikke udstille sig. De skal så at sige forblive anonyme. Så hvis det går godt i et ministerium, departement eller styrelse, så skal det hedde sig, at det er fordi, der er en dygtig minister. Det er ikke, fordi der er en dygtig departementschef. Men alle der kender systemet indefra ved godt, at det i vid udstrækning er en dygtig departementschef sekunderet af kontorcheferne, der udgør det gode ledelsesteam, der har skabt et fremragende ministerium, som både tænker innovativt og har styr på tingene. Medarbejderne ved det godt, dem der arbejder tæt sammen med dem ved det også. Men den store offentlighed får det aldrig nogensinde at vide. De får aldrig at vide, hvis en kommunaldirektør har lavet et fantastisk turnaround af en tidligere kaotisk organisation. Fordi hvis det går godt, er det den dygtige borgmester og/eller kommunalbestyrelse, der får rosen. Hvis det omvendt går skidt, er det de offentlige ledere, der skal tage tæskene, selvom det er politikerne, der har truffet dumme beslutninger.”

Men kan de offentlige ledere gøre andet? Forvaltningsloven sætter jo nogle begrænsninger på embedsmændenes ytringsfrihed…

”Man må jo ikke udtale sig om enkeltsager og privatpersoner, når man kommenterer ting i pressen, men der er ikke noget som helst til hinder for, at man så at sige kunne gå i marken med historier om, hvor fremragende ens styrelse fungerer eller forklarer, hvilke nye initiativer man har taget og forsøge at forklare dem overfor offentligheden. Det kunne man da sagtens. Og det er synd, at det ikke sker, for medarbejderne har brug for deres egne helte – også blandt de administrative chefer . Men sådan er det bare lige nu. Der er nogle få, der engang imellem får lov til at blive omtalt som Thyra Frank, der lige er blevet nomineret til Den danske ledelseskanon, men der er mange andre, der burde nomineres. Og de skal frem. Alt andet vil være synd.”

Men man kunne måske også bare sige, at vi ikke hører om de fremragende offentlige ledelsespræstationer, fordi der ikke findes ret mange eksempler på god offentlig ledelse?

”Det er netop sådanne spørgsmål, der beviser, at der er brug for, at der bliver fortalt historier i pressen og andre steder om, at nu har man godt nok flyttet den og den kommune eller det og det sygehus. Internt i den offentlige sektor ved man det godt, altså man ved godt, hvorfor Vejle Sygehus er en succes eller hvorfor man har kunnet rykke sig selv op med rode i Odense Kommune, eller hvordan man trods urimeligt hårde odds har kunnet klare det fremragende i region Midtjylland. Man kender godt sine helte internt, men man har også brug for, at de bliver synlige eksternt.”

Hvad bliver konsekvensen, hvis de offentlige ledelsespræstationer forbliver ukendte?

”Det her er dybt problematisk i en situation med manglende arbejdskraft, som kun bliver mere voldsom. Det her handler om image, og den offentlige sektor har fortjent et bedre image, end den har. Den offentlige sektor er jo karakteriseret ved at have revolutioneret sig selv. Man er effektiv, velfungerende, innovativ, spændende, udfordrende, meningsfuld. Men den har et image af at være lige det modsatte. Det er højest ufortjent.”

Så de offentlige ledere skal komme ud af starthullerne?

”Ja, og politikerne skal give dem pladsen – og det er meget svært, fordi det er ukendt for politikerne ikke at tage æren for det hele.”

Så vi er ude i at arbejdsdelingen mellem politikere og administrationen skal afklares?

”Ja, helt klart. Der er ikke nogen tvivl om, hvem der så at sige er lederen og hvem der er ansat i forholdet mellem politikere og embedsmænd. Det sjove er, at det jo ikke er den rolle, de faktisk spiller i dag. Der skal de være nogle der går i spidsen, de skal skabe rum, de skal skabe begejstring og muligheder, de skal være nogle, der begejstrer gennem at indgyde tro og vilje. Det er altså en helt anden type leder, som de faktisk er, end det som de får lov til at optræde som overfor offentligheden. Det er altså et skrigende mismatch.”

Er vi derhenne, at hvis det officielle billede af offentlige ledere holdt vand, så ville den offentlige sektor ikke fungere så godt, som den vel egentlig gør?

”Præcis. Det er de mange anonyme ledere, der i virkeligheden skaber transformationen – og på alle niveauer. Jeg taler ikke kun om topledere, det handler også om den dygtige socialchef, ældrechef, og den dygtige teamleder ude i marken. Det er ledere på alle niveauer, der i dag fungerer professionelt.”

Det bringer mig over til din deltagelse i kanonudvalget, der skal udvælge Den danske ledelseskanon. Hvad kan offentlige ledere få ud af den?

”Forhåbentlig vil vi få nogle forbilleder, som kan tjene til efterfølgelse. Forhåbentlig kan det også give noget mere selvtillid, så man kan sige ”Yes, vi er også på banen indenfor ledelse i det her samfund”. Det, der er enestående ved vores samfund, er, at vi har et meget stærkt samspil mellem en stærk offentlig sektor og den private sektor. Så de offentlige ledere og de offentligt ansatte vil forhåbentligt kunne spejle sig i Den danske ledelseskanon. Der er mange eksempler på god offentlig ledelse og dem skal vi have frem nu.”

På nuværende tidspunkt er der jo ikke ret mange offentlige ledelsespræstationer nomineret. Er du helt sikker på, at de findes derude?

”Man har ikke en heltedyrkelse af ledelse og ledere i det offentlige, sådan som man har det i det private. Det kunne ligeså godt have været nogle fremragende, kommunikativt dygtige offentlige ledere, der havde siddet som Asger Aamund og kommenteret alt mellem himmel og jord i radio- og tv-udsendelser. Men det er det bare ikke! Men der findes rigtigt mange eksempler og forhåbentlig kommer de banen nu.”

Fakta: Kurt Klaudi Klausen er professor i offentlig organisationsteori og ledelse ved Institut for Statskundskab og leder af Master of Public Management uddannelsen ved Syddansk Universitet.

Interview bragt på Lederweb.dk onsdag d. 29. oktober 2008