Derfor en ledelseskanon
Af Kanonudvalget
Finanskrisen understreger på ny betydningen af ledelse. Store velrenommerede institutioner, millioner af mennesker verden over og i enkelte tilfælde hele nationer er netop nu kritisk afhængige af lederskabets kvalitet. Finanskrisen har derfor også skabt en debat om ledelse, og som det ofte sker, når debatterne udspringer af kriser, er det en debat om, hvad ledere har gjort galt.
Det er en vigtig debat. Men når vi ser videre frem, er det på den anden side af finanskrisen måske endnu mere vigtigt at forstå, hvad det er ledere har gjort godt. Inspirationen fra de bedste rummer mange svar på fremtidens udfordringer.
Berlingske Tidendes Erhvervsredaktør Linda Overgaard har rejst spørgsmålstegn ved den kommende kanon over danske ledelsesbedrifter, som vi fem professorer står bag. For hvad kan vi dog lære af at udpege 12 danske ledelsesbedrifter i perioden 1945 til 2005 til en ny dansk kanon?
Der er selvfølgelig noget markant tidstypisk over, hvad der opfattes som god tone ledelsesmæssigt. Ikke blot fordi de udfordringer, lederen står overfor, ændrer sig over tid, og fordi vores viden om, hvordan teknikker og metoder virker, udvikler sig. Men også fordi ledelse af mennesker afspejler det samfund, de holdninger og de forventninger, som ledere, medarbejdere og alle os, som iagttager ledelse, har til, hvad der er det effektive og rigtige at gøre.
Vi forbinder ofte de ledelsesmæssige bedrifter med bestemte ledere, som i en given virksomhed lykkes særlig godt med noget. Det kan være at indføre en ny organisationsstruktur, det kan være at vende en økonomisk katastrofe til succes, eller det kan være at skabe et særligt udviklende miljø, hvor medarbejdere trives, og hvor der skabes fremragende resultater.
Graver man et spadestik dybere, er historien som bekendt mere end manden eller kvinden, der blev kendt. Mange af de mytiske begivenheder, som har formet vores forståelse for god ledelse, afspejler tendenser, som ofte er udsprunget af flere virksomheders erfaringer og som hurtigt er blevet indarbejdet og forfinet i andre virksomheders praksis. De centrale begivenheder, som vi kan lære af – og som hører hjemme i en kanon – er derfor ikke blot personen og virksomheden, men det, de repræsenterer, og hvad det siger os om god ledelse i dag. Begivenhederne udkrystalliseres muligvis i myten om det unikke, men de bærer traditionen og erfaringerne, som er den del af vores nutidige forståelse for ledelse.
Ledelse er en global disciplin, men den udfolder sig i lokale rammebetingelser. Den danske offentlige sektor har på trods af ligheder med andre OECD-lande udviklet sig på sin egen måde. Reformer og politiske initiativer har skabt rammerne for, at bestemte begivenheder netop har været betydningsfulde for ledelse i den danske offentlige sektor.
Tilsvarende har dansk kultur og historie, den danske geografi, fænomener som højskolebevægelsen, foreningslivet, den danske folkeskole etc. haft en betydning for den måde, organisationer har udviklet sig på, og den måde de er blevet ledet på.
Ved at forstå og debattere betydningen af de bedrifter, der har formet den gode ledelse, kan vi få en anderledes måde at forstå god ledelse på. Vi tror på eksemplernes magt, og vi tror på, at vi kan lære af at se de bedste eksempler i en sammenhæng. Den nye ledelseskanon præsenteres den 12. januar, men allerede nu kan enhver nominere ledelsesbedrifter på www.ledelseskanon.dk. Efter finanskrisen får vi brug for positive rollemodeller på ledelse.
Synspunkt bragt i Berlingske Business mandag d. 27. oktober 2008

Kjeld Hansen
mener:
| Kontinuerlig produktivitetsforbedring (Dansk Svineproduktion) - den fatter jeg ikke, at I er hoppet på! Dansk Svineproduktion har ikke været i stand til at tjene penge de seneste 10 år, med et enkelt års udntagelse, og hele branchen er dybt forgældet. De står for broderparten af de 300 mia., som landbruget slæber på som gældsbyrde. Alle herude på landet ved, at de store svineproduktioner udelukkende lever af lånte penge på friværdien af de hyppige jordkøb - hvordan et sådan erhverv uden evne til at tjene penge kan fremhæves i jeres kanon, forekommer helt uforståeligt... |
Anders Lau Mandsholm
mener:
| Såfremt fortællingerne om Thyra Frank på plejehjemmet Lotte er sande, så er Thyra et eksempel på en rigtig leder. Tilstede, nærværende, ofrende, modstrømmende, retningsvisende og med et grundlæggende tro på og ønske om at gøre gavn for andre end sig selv - uanset prisen. Man kan da også frygte at Lotte er medtaget blot for at krydre den ellers ligegyldige liste med et hjertevarmt eksempel for at gøre listen spiselig. For de øvrige er blot mainstream eksempler på den form for "ledelsesfilosofi", som personerne bag kanonen selv er budbringerne af på deres respektive institutioner. En filosofi, der prædiker eksplicitet, formalisering, styring, måling, kontrol, overfladiskhed, distancering og en generel afskaffelse af menneskelig indsigt, erfaring og indlevelse. Alt hvad der er godt herunder kvalitet kan måles og formuleres og formaliseres i koncepter, metoder, teknikker, værktøjer og præsenteres i bokse, pile og kasser krydret med overfladiske management slogans på powerpoint slides. Jeg vil vove den påstand, at ingen af de mennesker (bortset fra Thyra), der står bag "ledelsesbedrifterne" i denne kanon ville gøre, hvad de har gjort, hvis ikke det involverede magt, prestige og penge. Ingen af dem ville ofre (noget af) sig selv for at gøre gavn for andre end sig selv qua den narcissisme og egodyrkelse, der er kendetegnende for vores kultur. Og som sammen med evner udi politik (manipulation, fordrejning og stikken-knive-i-ryggen) er en påkrævet egenskab, såfremt man vil være "leder". Hvorfor har I ikke set uden for jeres egen verden? F. eks. efter mennesker og organisationer, som har et sandt commitment og ofrer sig uden at der er magt, prestige, penge eller medieopmærksomhed og diverse priser og andre former for "anerkendelser" involveret? Blandt NGO'er og andre velgørenhedsorganisationer vil man kunne finde eksempler på rigtigt lederskab og engagement. Og find inspiration i historien. Vi mennesker er ikke tilstrækkeligt vidende eller modne til at kunne se fremskridt og ledelse, mens det sker. Galilei, Bruno, Ghandi, Mandela og lignende kæmper er fremragende eksempler på ledere - men ingen af dem fik priser eller anerkendelse for deres lederskab og deres ideer og deres tro på, hvad de vidste var rigtigt uanset at alle sagde noget andet. Ingen af dem fik opbakning eller blot "arbejdsro" fra datidens mainstream autoriteter. Faktisk har de hver især betalt en enorm personlig pris og bragt store personlige ofre for at deres viden, tro og lederskab på et tidspunkt ville kunne bringe gavn til andre. Det er lederskab og det er en ledelsesbedrift. |



















