Lille tekststørrelse Medium tekststørrelse Stor tekststørrelse
...
Vfactor a/s har i 2006 udarbejdet en analyse omkring kvindelige ledere...
...
Kvinder er guld værd for bundlinien. Som jeg skrev i en kronik i febr...
...
Det er med beklagelse vi har fået den nuværende krise! Mange taber p...
...
Pointen er vel ikke så meget, at det er kønnet, der er afgørende. D...
...
Jeg er glad for, at vi er enige om, at der ikke skal ske "positiv sær...

Lindegaard nominerer Schlüters regeringstid

Af Mandag Morgen

 

I forbindelse med et interview til Ugebrevet Mandag Morgen peger én af Danmarks topledere, adm. direktør i ISS Jørgen Lindegaard, på forhenværende statsminister Poul Schlüters regeringstid som en ledelsesmæssig bedrift, der kvalificerer sig til at komme med i Den danske ledelseskanon.

 

”Det er utrolig svært at pege på ’den største’ danske ledelsespræstation. Men en stor ledelsesgerning, jeg gerne vil pege på, er Schlüters regeringstid, hvor han efter en årrække med en tumultarisk økonomisk udvikling fik styr på Danmarks økonomi og lagde grunden til den stabile periode, vi har haft siden.”

 

Ifølge Jørgen Lindegaard, der som forhenværende koncernchef i SAS selv har høstet store ledelsesmæssige erfaringer, var Schlüters force, at han tog udgangspunkt i fakta og ikke taktik og ideologi. Tog fat, selv om det gjorde ondt. Sagde, hvad han ville, og gjorde det, han sagde. Byggede teams og en stabil ledelseskreds omkring sig. Delegerede opgaver ud og var altid loyal over for dem, han havde tildelt opgaverne. Trods den store indsats havde han samtidig styrken til at holde ud i en lang periode. Schlüters regering var ved magten fra 1982 til 1993.

 

Kilde: ’ISS venter vækst trods finanskrisen’, Ugebrevet Mandag Morgen nr. 36, 20. oktober 2008 

Hvad mener du?

Skriv kommentar
Du skal være logget på for at skrive en kommentar. Opret dig som bruger hvis du ikke allerede har gjort det.

busy

Mandag Morgen   Valkendorfsgade 13    Postbox 1127   1009 København K   Tlf. +45 3393 9323   Fax +45 3314 1394