Finanskrisen giver ledelsen flere kort på hånden

Af Mandag Morgen

Finanskrisen har ændret vilkårene for lederskab. I store dele af dansk erhvervsliv er kriseledelse på kort tid rykket frem som den afgørende ledelsesdisciplin, og både i det politiske liv, i organisationer og i flere offentlige institutioner får krisen betydning for ledernes opgaver og ledelsesrum.

Og kriser er faktisk et særdeles brugbart ledelsesredskab. Uden kriser eller i hvert fald krisestemning er det meget svært for ledelsen at gennemføre grundlæggende ændringer. Den nuværende finanskrise har således skabt, hvad der kan betegnes som the necessary sense of urgency. Krisen kan udnyttes til kultur- og strukturskift, som er vanskeligere at frembringe under mere stabile forhold.

Det handler om, at krisefornemmelser åbner et window of opportunity. Medlem af Mandag Morgens Tænketank for ledelse, lektor Niels Thyge Thygesen, gav for nylig i Ugebrevet Mandag Morgen følgende illustrative eksempel:

”For to år siden lå en tisseble i 14 timer på plejehjemmet Fælledgården i København. No big deal, kan du sige, men der kom en journalist forbi og filmede den, og så var der krise. Et år efter havde 52 plejehjem og 11.000 ansatte fået helt nye retningslinjer for behandlingen af de ældre. Jeg siger ikke, at alt det, der er gennemført, er godt, men en sådan omstillingskraft kunne kun skabes gennem en ydre forstyrrelse og et lederskab, som forstod at gribe forstyrrelsens mulighed.”

Pointen er altså, at finanskrisen – som alle andre kriser – er en oplagt forandringsmulighed for de ledere, der formår at gribe den. I forbindelse med finanskrisen byder f.eks. følgende overordnede muligheder sig til:

• Test af forretningsmodeller. Krisen kan blive en afgørende test af en række nyere forretningsmodeller og ledelsesværktøjer. F.eks. fremstår en ny generation af vidensintensive og globalt sourcende virksomheder som ekstraordinært fleksible og særligt rustede til at møde krisen.

• Satsning på ansvarlighed. Finanskrisen vil rejse en fundamental debat om grænserne mellem politik og erhvervsliv. Når offentlige midler investeres i at redde finanssektoren fra sig selv, ændres holdningen til erhvervslivet. Virksomhedernes krisesvar må tilpasses den ændrede opinion. Det er ikke nu, de skal skære i CSR-indsatsen – tværtimod.

• Opkvalificering af medarbejderne. Den offentlige sektor er traditionelt mere robust overfor finanskriser, og derfor vil offentlige institutioner opleve, at de bliver mere attraktive overfor nye medarbejdere. Måske kan den endda tiltrække medarbejdere fra det langt mere udsatte private erhvervsliv. Samtidig giver krisen mulighed for at efter- og videreuddanne medarbejderne, der ikke længere er fuldt optagede af konkrete arbejdsopgaver. Det giver virksomheden /institutionen mulighed for at stå stærkt, når krisen driver over.

Det store spørgsmål er nu blot: Formår lederne i dansk erhvervsliv, i det politiske liv og i den offentlige sektor at gribe mulighederne i krisen?