Ønskes: Politisk lederskab
Danmark mangler et politisk lederskab, der har format og vid til at tænde det lange lys og gennemføre en håndfuld stadig mere påtrængende reformer. Uanset hvor man kigger hen i dag, kan man se tendenser og symptomer på, at der er strømme i gang, der har potentiale til dramatisk at ændre Danmarks råderum. Det er på høje tid, at den politiske elite vågner og reagerer på:
1. Flere af hovedsøjlerne i Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitik vakler, fordi et stadig mere ambitiøst Rusland optrapper sin geostrategiske stormagtspolitik. Geogien var en prøvesten. Det næste store slag kan meget vel stå om ressourcerne i det arktiske område, hvor isen smelter. Danmark har ikke mulighed for at forsvare sit territorium og sine interesser effektivt, og det er usikkert, om USA har viljen og kræfterne. Hvordan vil de ansvarlige politiske partier tackle situationen?
2. Samtidig peger alt i retning af, at Danmarks afhængighed af russiske energiforsyninger vil stige voldsomt i de kommende år – stik mod de målsætninger, EU-landene har vedtaget i fællesskab. Der er et påtrængende behov for at finde bæredygtige alternativer, der kan mindske afhængigheden af de autoritære oliemagter – og sikre Danmark og det øvrige EU mere klimavenlig energi. Men udfordringen kan kun løses, hvis der skabes et bredt og stærkt politisk lederskab.
3. Den globale finanskrise vil – i kølvandet på den amerikanske stats historiske beslutning om at nationalisere Fannie Mae og Freddie Mac – få større og mere vidtgående konsekvenser, end de fleste kan forestille sig. Finanskrisen er den største, dybeste og mest komplekse af sin art i de sidste 70 år, og Danmark kan blive hårdt ramt af en negativ kædereaktion. Relativt små og stærkt forgældede aktører som Roskilde Bank og Stones Invest er faldet ned i et dybt hul, og den globale økonomis nedtur kan føre til nye ubehagelige bankkrak på dansk jord. Krisen kan ændre de kendte vilkår for at føre velfærdspolitik i Danmark. Det vil om noget kræve politisk lederskab at rydde op og sikre mere solide reguleringer af den finansielle sektor.
4. Det globale frihandelssystem, som Danmark har nydt godt af som lille åben økonomi, er endt i en blindgyde. Verdenshandlen vikles efterhånden ind i et uigennemskueligt netværk af bilaterale aftaler. Fortsætter udviklingen, kan det i værste fald skade danske eksport- og indtjeningsmuligheder – og dermed ramme finansieringen af velfærdsstaten.
Hvilke politiske ledere er i stand til at formulere et holdbart svar på disse udfordringer? Hvem kan fremskynde omstillingen til en ny markedsøkonomi fri for fossile brændstoffer, så vi kan frigøre os af afhængigheden af et autoritært Rusland? Og hvem kan bygge en bred koalition bag en arbejdsmarkeds- og skattereform, som skaffer mere kvalificeret arbejdskraft og former en ny vækststrategi? Danmark er endt i en dyb vækstkrise, men det kræver fremsynet politisk lederskab at gennemtvinge den satsning på intelligent vækst, der er en nødvendig de af løsningen.
Mandag Morgen
Claus Christensen
mener:
|
Politisk lederskab kræver som anden lederskab et klart billede af, hvor man vil hen, en vision, der er i overensstemmelse med værdier og mission. Og en vilje til i praksis at være engageret i, at man nærmer sig visionen og komme med konkrete tiltag og følge op. Det er ikke let at udvise politisk lederskab, fordi der kan være politisk uenighed om både mission, vision og værdier. Danmarks mission (rolle i verden) må være at bidrage til en civiliseret verden, der klarer uoverensstemmelser gennem dialog i internationale fora og en eventuelt internationale domstolsafgørelser, f.eks. om retten til ressourcer eller regler for international samhandel. Midlerne hertil må være at presse på og at vinde mediekrigen bl.a. ved at give Grønland adgang til dets naturressourcer og iøvrigt argumentere imod og gøre grin med autoritære magthavere. Der er i dag helt andre muligheder herfor med bred adgang til Internet og andre medier. Det er nok ikke i overensstemmelse med danske muligheder eller dansk mission, vision og værdier at satse på militær magt. Danske værdier må bl.a. være åbenhed, indflydelse og hensyn til de svage, frihed, herunder fri konkurrence. Derfor er der ikke nødvendigvis enighed om, at væksten skal ske ved at presse de ledige yderligere. Der er heller ikke generel dansk enighed om, at væksten skal ske ved at arbejde og forbruge mere gennem skattelettelser, som Mandag Morgen og den politiske elite lader til at være enige om. Derimod tror jeg, at der er fuld enighed om, at Danmark skal klare sig gennem intelligent vækst. Dermed må menes, at vi opbygger et indtægtsberedskab i form af et højt niveau mht. forskning, uddannelse, sundhed, energieffektivitet, evne til at udnytte vedvarende energi, infrastruktur, fornuftige fysiske rammer mv.. Den politiske udfordring består i at skabe gode rammer og incitamenter for etableringen af disse aktiver, dette indtægtsberedskab. Hvorfor ikke lade alle forskere slippe billigere i skat. Det er ikke at skabe intelligent vækst bare at nedsætte skatten og sætte forbruget op. Det er bedre, mere målrettet at skabe incitament til at kvaliteten af den økonomiske vækst er sådan, at den giver vedvarende grundlag for velstand. Man bør ikke generelt sætte skatten ned, men måske selektivt sætte skatten ned til de grupper, der bidrager til at forøge indtægtsberedskabet. Man bør også anvende et andet vurderingskriterie end vækst i BNP, som kan skyldes det stupide låne- og skattelettelsefinansierede overforbrug, vi har set de senere år, både i USA og herhjemme. Her er virkelig tale om uintelligent vækst. |
